Det mener anmelderne:
Abstraktioner med landskabsindhold, farvemættede, men alligevel neddæmpede, dynamisk og poetisk på samme tid.
Poul Krappe, Aalborg Stiftende
Maleriet i dag bygger på hendes evne til at opleve verden omkring sig og videre bringe de subjektive indtryk.
Poul Sørensen, maler
En udpræget følsomhed i orkestreringen af et væld af farvenuancer, får man øje på, ved nøje at granske den grove penselskrift med de mange opkradset farvelag. Materiale fornemelse og spændende rumvirkning følger også med.
Eva Blomguist, Roskilde Dagblad
Der er ingen tvivl om, at hun er en helt selvstændig malerisk personlighed, der henter stilen i sit eget indre, og det er der ærlig talt ikke så mange kunstnere, der gør.
C.F.Garde, Århus Stifstiende
Fragmenternes landskaber Et gennemgående element i Lene Palms billeder er ofte fragmentet. Inspireret af lag på lag afrevne plakater – fragmenter af store og små fortællinger og et uundværligt spor i byens ansigt – bygger hun sine billeder op med stærke, mættede farver.Billederne bliver til en form for landskaber. Mange forskellige slags landskaber. Abstrakte som vi erindrer os sindets landskaber. Bylandskaber.Fantasiens og drømmenes landskaber som vi nyder at bevæge os rundt i ubegrænset, uforpligtende. For landskaber kan man gå ind i, gå på opdagelse i. Med farveflader og tekstfragmenter fremkalder Lene Palm en vekselvirkning mellem en sanselig og en intellektuel oplevelse hos den, der ser.Lene Palm er stadig søgende, hvilket gør det spændende at følge hende. Hendes seneste rejse til Indonesien, Laos og Vietnam i 1996 inspirerede til mere naturalistiske skildringer af mennesker og landskaber. En række helt vidunderlige akvareller malet på stedet fortæller om en større koloristisk beherskelse. Det gør sig også gældende i oliemaleriet, hvor enkelte tydeligt orientalsk inspirerede skildringer af bylandskaber fremtræder med en for Lene Palm, synes jeg, nyerkendt poesi i både farveholdning og symbolverden. Et spor, man kunne ønske, hun vil følge og se hvor fører hen!Marianne Ilkjær, Vendsyssel Kunstmuseum, januar 1997 |
En tilbageholdende europæer I noget, der ligner et paradoks, fører den større rækkevidde og åbenheden ikke til mere uro, men til en særegen tilbageholdende ømhed. Lene Plam Larsens vilje til en videre erkendelse bliver nu synlig, men ingen påtvings hendes vilje, der ligger kun en diskret invitation til at deltage i en erkendelsesproces. Billedernes fragmentering, motivverden og nysgerrighed over for farven har en rolig europæiskhed i centrum, det forrevne er ikke kun forfaldstegn, laser fortæller noget, flænger er vinduer ind til og ud mod noget mere end det, der ses inden for én ramme. Lene Palm Larsens billeder befinder sig lige her, lige nu samtidig med, at de udtrykker et horisontalt univers, hvor det hele findes hele tiden. Hendes æstetik er i sig selv en politisk kommentar uden nostalgi og dog strejfet så sart af vemod, at hun i sine billeder kunne være en malende samtalepartner til Kieslowskijs filmskikkelser. Et væld af tilfældigheder og manglen på sammenhæng er kun tilsyneladende, billederne fortæller, at kvinder og mænd lever i et Europa, der endnu er i stand til at opretholde sine traditioner ved af forny dem. Trods tilbageholdelsen – eller det demokratiske moment – i billederne ser jeg dem som stærke udsagn om en tid i bevægelse, en transitperiode, hvor der er brug netop det, Lene Palm Larsen tilbyder med sin kunst. Inge Eriksen, forfatter, Tranum, vinteren 1994-95 |